støtte, indsigt og nye veje
Når hverdagen bliver svær, og bekymringerne fylder, kan det skabe ro og håb at få professionel støtte udefra. Et familieforløb giver jer mulighed for at stoppe op, genfinde forbindelsen og sammen finde nye veje fremad.
Et familieforløb er et samtaleforløb, hvor vi arbejder med netop jeres families behov og udfordringer – store som små. Forløbet tilpasses jeres unikke situation og kan bestå af samtaler med hele familien samlet, individuelle samtaler eller samtaler med udvalgte familiemedlemmer alt efter behov.
I får et trygt rum, hvor I hver især kan udtrykke tanker, følelser og bekymringer. Sammen arbejder vi med at forstå hinanden bedre, styrke kontakten og skabe mere balance i familielivet.
Uanset hvad I står i, er der mulighed for at skabe forandring – sammen.
I får nye perspektiver og redskaber til at håndtere forskelligheder med mere ro og indsigt.
Konkrete strategier, der kan skabe mere overskud og færre konflikter.
Fokus på at skabe struktur, ro og nærvær i dagligdagen.
Hjælp til at forstå og regulere følelser og håndtere svære situationer.
Jeg har særlig erfaring med familier, hvor der er neurodivergens, psykisk mistrivsel eller komplekse familieformer.
I familieforløbet møder jeg jer med åbenhed, respekt og høj faglighed. Hensigten er ikke, at alle skal være enige – men at alle bliver hørt og får mulighed for at bidrage med deres perspektiv. Det skaber grobund for mere forståelse og forandring.
Du er mere end velkommen til at bruge kontaktformularen for at sende mig en besked. Hvis du foretrækker at kontakte mig direkte, er du også velkommen til at ringe til mig på telefonnummeret: 93911072.