Spiseforstyrrelser
En spiseforstyrrelse handler om mad, og en spiseforstyrrelse handler om alt andet end mad
Hvad er en spiseforstyrrelse?
Der findes forskellige former for spiseforstyrrelser, med forskellige sværhedsgrader og varigheder. Et fællestræk ved alle spiseforstyrrelser er en overoptagethed af mad, krop og vægt i sådan en grad, at det påvirker den fysiske og psykiske sundhed.
Personer med en spiseforstyrrelse bruger uhensigtsmæssigt meget tid og energi på at bekymre sig om mad, måltider, kroppens udseende, tallet på vægten mv.
Jeg har haft mange med spiseforstyrrelse i samtaleforløb, og en gennemgående beskrivelse af udviklingen i deres spiseforstyrrelse er:
“I starten var det mig, der havde kontrol over maden, men nu er det maden, der har kontrol over mig.”
Jo mere en spiseforstyrrelse får fat i en, jo mere styres personen af spiseforstyrrede tanker og spiseforstyrret adfærd.
Hvad man spiser, ikke spiser, egenoplevelse af kroppens udseende mv. bliver afgørende for personens humør og selvopfattelse, som igen kan påvirke funktionsniveauet.
Typer af spiseforstyrrelser
Anoreksi
Ved anoreksi er frygt for vægtøgning helt centralt. Trods man har opnået undervægt, har man fortsat ønske om vægttab. Det medfører vedvarende restriktivt kalorieindtag. Forvrænget kropsopfattelse, hvor man oplever sig selv som tyk, selvom man ikke er det, er også kendetegnet ved anoreksi.
Bulimi
Bulimi er kendetegnet ved gentagne episoder af overspisninger, hvor man spiser store mængder mad indenfor en kort tidsrum. Overspisningen er efterfulgt af kompenserende adfærd i håb om, at undgå vægtøgning. Det foregår ved selvinduceret opkastning, tvangsmotion og/eller indtagelse af afføringsmidler. I forbindelse med overspisningerne opleves kontroltab, hvor man har oplevelse af, at man ikke kan forhindre spisningen eller stoppe med at spise undervejs. Et typisk billede ved bulimi er, at man har restriktivt spisning i løbet af dagen og overspisningsepisoderne foregår eftermiddag eller aften.
Binge eating disorder (BED)
Ved BED har man som ved bulimi tilbagevendende episoder med overspisninger. En overspisningsepisode foregår også her indenfor en afgrænset tid, hvor man oplever kontroltab i forbindelse med spisningen. I modsætning til bulimi, er overspisningerne ikke efterfulgt af kompenserende adfærd. En overspisningsepisode er oftest efterfugt med følelser af skam, skyld og selvbebrejdelse.
Ortoreksi
Ved ortoreksi er man ekstremt fokuseret på sund kost og sundhed. Man er styret af personlige strikse og ofte ritualprægede kost- og motionsregler, som man kan have utrolig svært ved, at afvige fra. Mange har en ekstrem begrænsning af fødevarevalg, hvilke kan føre til fejlernæring. Denne overdrevne optagethed af sundhed har for mange store negative konsekvenser for deres trivsel og hverdag. Ortoreksi kan kendetegnes ved at sundt bliver usundt.
Megareksi
Ved megareksi har man et overdrevet fokus på at få en muskuløs og stor krop. Derfor er man fokuseret på at træne ekstremt meget, og går meget op i at spise på en måde, så muskler kan blive større.
Tegn på spiseforstyrrelser
Spiseforstyrrelser kan komme til udtryk på mange måder. Nedenstående er tegn på, at man er ved at udvikle eller har en spiseforstyrrelse. Der kan være stor forskel på, hvor tydelig tegnene er, alt afhængighed af alvorsgraden og typen af spiseforstyrrelse.
Tegn på spiseforstyrrelse
- Vurderer sig selv ud fra spisevaner, vægt eller figur
- Sammenligner sin figur og vægt med andres
- Hyppig vejning og kropstjek
- Store udsving i vægten
- Ændringer i motionsvaner
- Tilbagetrækning fra sociale arrangementer, hvor er mad involveret
- Regler og restriktioner for spisning
- Tæller kalorier
- Planlægger spisning
- Bekymret for at spise sammen med andre
- Spiser i skjul, gemmer slikpapir
- Overspisning forbundet med kontroltab
- Ekstrem optagethed af mad
- Konstante eller gentagne slankekure
- Ændring i fødevarepræferencer og madvaner
- Ændring af tøjstil med hensigt på at skjule kroppen
- Spiser langsomt, spreder maden ud på hele tallerkenen, så det ser ud af mere
- Spiser meget og hektisk
- Opkast efter måltider
- Bliver følelsesmæssigt påvirket af spisning og vægt
- Nægtelse af sultoplevelse trods mangelfuld indtagelse af mad
Har jeg brug for hjælp?
For mange er det forbundet med ambivalens at skulle søge hjælp til at komme ud af sin spiseforstyrrelse. På en ene side vil mange gerne slippe af bekymringer, svære tanker og følelser omkring mad og krop, og på den anden side kan det være svært at forstille sig, at give slip på den kontrol og tryghed en spiseforstyrrelse kan give.
Udtalelser fra tidligere klienter:
"Min spiseforstyrrelse er både min bedste ven og værste fjende"
"Hvem er jeg uden min spiseforstyrrelse?"
"Jeg kan da ikke have en spiseforstyrrelse, når jeg er normalvægtig!"
En spiseforstyrrelse er for mange en skamfuld hemmelighed, der er svær at dele med andre. Det resulterer ofte i, at der går lang tid, inden man søger hjælp.
Det er svært at komme af med sin spiseforstyrrelse uden specialiseret professionel hjælp. En spiseforstyrrelse går nemlig sjældent i sig selv igen, tværtimod. Spiseforstyrrelsen får i stedet mere og mere greb i en, og den fysiske og psykiske tilstand forværres over tid.
Erfaringen viser at jo hurtigere der sættes ind med behandling, jo bedre er behandlingsmulighederne.
Hvis du er i tvivl, om du har en spiseforstyrrelse eller ønsker hjælp til din spiseforstyrrelse, vil jeg klart anbefale dig at ringe eller skrive til mig. Her kan vi sammen finde ud af, om du har brug for hjælp og hvilken hjælp du har brug for.
Alle spiseforstyrrelser er forskellige
og
Alle som har en spiseforstyrrelse er forskellige
Min tilgang til behandling af spiseforstyrrelse
Spiseforstyrrelser kommer til udtryk på mange forskellige måde, og derfor vil min tilgang også altid været individuel tilpasset ud fra dine ønsker og behov sammenholdt med min viden og erfaring for behandling af spiseforstyrrelse.
Det vil sige, at vi i terapien både vil arbejde med spiseforstyrret adfærd og spiseforstyrrede tanker og følelser. Der vil i terapien være fokus på at ændre restriktiv spisning, overspisninger, undervægt og/eller kompenserende adfærd, og samtidig udfolde de svære tanker og følelser, der er forbundet hermed. Herefter eller sideløbende kan det også være relevant at arbejde mere målrettet med eventuelle grundlæggende problematikker og forebyggelseplan for at undgå tilbagefald.
Har du spørgsmål?
Du er mere end velkommen til at bruge kontaktformularen for at sende mig en besked. Hvis du foretrækker at kontakte mig direkte, er du også velkommen til at ringe til mig på telefonnummeret: 93911072.