Selvskade

Hvad er selvskade?

Selvskade er desværre blevet mere udbredt blandt børn og unge, men det ses bestemt også blandt voksne.

At have selvskadende adfærd vil sige, at man bevidst påfører sig selv fysisk skade og smerte. Dette sker typisk i det skjulte, og er ofte forbundet med stor skam.

De mest almindelige former for selvskade er at skære sig selv (cutting), slå sig selv, brænde sig, slå hovedet ind i væggen, kradse sig eller bide i sig selv.

Hvorfor har man selvskadende adfærd?

Selvskadende adfærd bruges ofte til at lindre indre spænding eller følelsesmæssigt ubehag. Denne følelsesmæssige lettelse er ofte kortvarig, og for mange bliver den afløst af negative følelser som for eksempel skam, selvhad og fortrydelse, som igen kan føre til selvskadende adfærd. Man kan altså tale om en selvvedligeholde cirkel.

Mange oplever over tid, at der skal mindre og mindre psykisk ubehag til, før trangen til selvskade opstår. I nogle tilfælde bliver selvskade en automatisk reaktion på håndtering af svære tanker, følelser og situationer. Her kan man tale om en form for afhængighed af selvskade.

For de fleste er der flere grunde til, at de har selvskadende adfærd. Nedenstående ses et udsnit af forskellige årsager til selvskadende adfærd.

  • Straffe sig selv - selvhad
  • Mærke egen krop
  • Få et kick - aktivering af endorfiner
  • Egenomsorg
  • Kommunikation til omverdenen - råb om hjælp
  • Affektregulering

"Det eneste tidpunkt, hvor jeg tillader mig at være god ved mig selv, er, når jeg skal rense mine sår og sætte plaster på."

Udtalelse fra en ung pige på 15 år

Hjælp til selvskadende adfærd

Det er vigtigt at forstå, at selvskade ikke er noget, man gør for sjov eller uden grund. Når man skader sig selv, er det fordi, man forsøger at håndtere svære tanker, følelser og situationer på den bedste måde, man kan, på det givne tidspunkt. Her har selvskaden en funktion og kan for eksempel hjælpe med at lindre indre uro.

eksempel hjælpe med at lindre indre uro. At søge hjælp betyder ikke, at man fejler eller er svag. Tværtimod viser det styrke og mod at tage kontrol over sin egen situation og arbejde mod en bedre måde at håndtere følelserne på. Det er en proces, der kan være udfordrende, men det er muligt at lære nye måder at håndtere følelser på og opbygge sunde mestringsstrategier.

Husk, du er ikke alene, og der er folk, der ønsker at støtte dig gennem denne proces. Så tøv ikke med at søge hjælp, hvis du eller nogen du kender kæmper med selvskade. Der er håb, og der er hjælp at få.

Ønsker du at lære at håndtere psykisk ubehag på andre måder?

Selvskade er ofte en måde at håndtere svære tanker og følelser på, og det kan føles som en kamp at undgå eller kontrollere disse tanker og følelser. For mange bliver det kampen mod de negative tanker og følelser, der i en alt for høj grad kommer til at styre deres hverdag og trivsel.

Men det er vigtigt at huske, at alle følelser, både positive og negative, er en naturlig del af livet. I stedet for at kæmpe imod dem, er det vigtigt at lære at være med dem og give dem plads.

At forstå vores følelser og deres funktion er afgørende. I stedet for at prøve at skubbe dem væk eller undertrykke dem, bør vi arbejde på at håndtere dem på en mere hensigtsmæssig måde. Det betyder ikke, at vi skal lære at kontrollere eller eliminere de uønskede følelser, men i stedet at finde

Når jeg cutter, er det min måde, at hjælpe mig selv på, men jeg vil så gerne finde andre måder at kunne udholde at være i livet på.

Udtalelse fra en mand på 25 år

sunde måder at håndtere dem på, så de ikke tager overhånd og overvælder os. Ved at lære at være mere nærværende med vores følelser og give dem plads, kan vi få en bedre forståelse af os selv og vores reaktioner. Det kan hjælpe os med at opbygge stærkere copingmekanismer og håndtere vanskelige følelser på en mere konstruktiv måde.

Har du spørgsmål?

Du er mere end velkommen til at bruge kontaktformularen for at sende mig en besked. Hvis du foretrækker at kontakte mig direkte, er du også velkommen til at ringe til mig på telefonnummeret: 93911072.

Please provide your full name.
Please provide your email address.
Please provide a valid email address.
Please enter your message.